Grønne byer

Fremtidens byer er grønne

Vegetationsteknik handler om at anvende planter til løsning af tekniske problemer. Ved at udnytte planternes naturlige egenskaber kan man løse forskellige miljørelaterede problemer i vores tætbebyggede byer. For ikke så længe siden blev vegetation blot opfattet som et grønt indslag i bybilledet, mens det i dag indgår i en bæredygtig løsning af tekniske problemer.

I de senere år har vi set en eksplosiv udvikling inden for dette område, bl.a. i USA, Canada og Japan, hvor man i de store byer for alvor kan se, hvordan de grønne teknikker kan afhjælpe problemerne. I disse lande gøres en stor indsats for at forbedre bymiljøet ved hjælp af grønne løsninger på husenes tage og facader, hvor planternes evne til at fange partikulær luftforurening og reducere støjgener fra trafikken udnyttes. Og sidst men ikke mindst udnytter mange storbyer, at planter på tage absorberer, magasinerer og reducerer den årlige regnsvandsafstrømning betydeligt.

I Asien er vi vidne til en meget spændende udvikling, for eksempel i Tokyo, hvor det er et lovkrav, at alle offentlige bygninger med mere end 1000 m2 tagflade skal beplante mindst 20% af taget. I 2001 blev der i Tokyo således lagt mere end 100.000 m2 grønne tage.

Veg Tech har i mange år arbejdet med vegetationsteknik i Skandinavien, og vi håber, at man også her i større udstrækning vil indse fordelene ved vækstbaserede systemer. En række byer var meget tidligt ude og har med særdeles gode resultater længe arbejdet strategisk med grønt byggeri.

Hos Veg Tech arbejder vi målrettet mod, at flere byer skal få øjnene op for både de miljømæssige og økonomiske fordele, som vegetationsbaserede løsninger tilbyder.


Grønnere byer
Fremtidens New York. Fotomontage af
Earth Pledge. Læs mere på: www.greeninggotham.org

Fords fabrik i Dearborn utanför Detroit
Verdens største grønne tag ligger på Fords fabrik i Dearborn udenfor Detroit, USA.